Hundevæddeløb

Det dér med hundevæddeløb er af en eller anden grund aldrig rigtig lykkedes for os. Selvom det holdes over flere weekender her i foråret, og selvom det nu er tredje år, vi er her, mens det sker, så kommer der altid noget i vejen, så vi ikke kommer afsted.

I år nåede vi ikke løbene den første weekend, og heller ikke starten på weekendens løb, det for par. Og jeg havde sådan set opgivet det for i år.

Men så lykkedes det lige at smutte hjemmefra en halv times tid lige som slæderne forventedes at komme i mål.

Således kan jeg fremvise dette ene billede af nr. 2 (tror jeg nok), der kom i mål.

Det var ikke specielt spektakulært. Det lignede sådan set alle de 1000 andre gange, hvor en hundeslæde kommer hjem fra fjeldet og ind over Spejdersøen.

Næste år må vi VIRKELIG prøve at få starten med! 13 hundespand, der starter på én gang må alligevel være lidt af et syn.

Men der stod en stor flok mennesker og ventede på hundene og hyggede sig med at snakke imens. Der var mange bekendte og god tid til at udveksle nyt og være sociale på den afslappede og lavmælte måde. Og det var sådan set det væsentlige i den begivenhed. Og måske det, jeg egentlig burde have taget billeder af.

P.S. Og hvor er damen i øvrigt, spørger jeg bare. Jeg kan altså kun se én på den slæde.

Heldigvis...

Det er ret utroligt.

Inde i byen så der sådan her ud i lørdags.

Men lige så snart vi var forbi heliporten ved det, der vel kan kaldes bygrænsen (kun hunde på den anden side), ser der sådan her ud:

Og ude ved skiliften så der sådan her ud:

Skøøønt at tænke på, at der er adskillige uger tilbage med sne og sjov.

Familiebakken

Vi havde vores debut på familiebakken ude ved skiliften i lørdags. Det er dér, de mindre børn kælker og øver sig i slalom og snowboard.

Den aflange prik nede i bunden er en container. Den lille prik tættest på bakken (2 pixel) er en snescooter. Så det er lidt af en bakke.

Desværre er der ingen lift, så man må have en snescooter til at trække sig op eller gå selv. Det tager i hvert fald et kvarter at gå op, men så får man også noget af en tur ned + motion.

Ajorpoq

Citronteen i kaffeautomaten ude i lufthavnen har været "Ajorpoq" i al den tid, vi har været her.

Men nu er det da gået helt galt...

Regners smil

...kan lyse min hverdag op. (2 MB)

Domino

Der er gang i dominobrikkerne igen. Regner havde flere kilo af dem med i kufferten, og de bringer som sædvanlig, glæde, underholdning og mange kreative udfoldelser.

We're back

Så er vi her igen!

Jeg ankom totalt forrejst sidste torsdag, efter at have været en tur rundt om Gongerønningen i Norge med Regner på vejen til Grønland. Blot for at konstatere, at seminaret i Nuuk, som var grunden til at Regner skulle tilbringe en forlænget weekend hos mormor og morfar i Norge og siden rejse alene til Grønland, var aflyst. Kors i hytten!

Mandag og tirsdag gik med at hente Regner i Kangerlussuaq, og siden er tiden bare løbet med akklimatisering, arbejde og - heldigvis - en masse dejlige timer ude på scooter, kælk og ski.

Nu er vi ved at være landet begge to, og der er udsigt til at bloggen vil blive passet lidt igen.

Udsigten fra lejligheden ligner heldigvis sig selv...