Snestorm i maj

Da jeg vågnede i morges, så der sådan her ud uden for vinduerne. Himmel og jord stod simpelthen i et.

Arj, tænkte jeg, havde det nu været i Danmark, så havde det været UTÆNKELIGT, at man kunne komme på arbejde. Men her er der ingen, der løfter et øjenbryn, tænkte jeg. Og oven i købet er jeg den - lige i denne sammenhæng - ulykkelige ejer af et fartøj, som er konstrueret kun til at køre i sne, og hvis største problem i disse dage er, at der snart ikke er mere af den. SUK.

Men, men, men...

Da vi kom over på skolen var det første, vi blev spurgt om, hvordan vi dog havde båret os ad med at komme dertil. (Og det gjorde de lidt ret i, for jeg kom til at køre ud over en drive i snefoget på Spejdersøen, så Regner drattede af scooteren. Heldigvis i lav fart, da vi ikke kunne se noget, og der skete ingen ting. Men det var da årets scooter-forskrækkelse.)

Og HELE dage gik folk og løftede øjenbryn over, hvad det er for noget rod med snestorm i maj og vejrudsigt med lovning på frost så langt øjet rækker.

Og det sjoveste: Chefen kom først klokken 10, fordi han var sneet inde!