Lys og mørke

Jeg valgte titlen her, fordi den mindede om en roman af Dostojevsky, eller evt. en filosofisk afhandling af Foucault.

Indlægget handler dog primært om to sorte plasticposer og 6 knappenåle.

Det er nemlig sådan, at der nu kun bliver lidt skumring lige omkring midnat. Og når lyset så også reflekteres af sneen døgnet rundt, bliver det altså til rigtig meget lys. Så meget lys, at begrebet "mørketerapi", som jeg ellers aldrig har hørt om, faktisk har sin berettigelse.

De første år levede jeg med lyset døgnet rundt. For vel er det fantastisk, at der bare altid er lyst. Hver gang jeg vågnede om natten (og det gjorde jeg ofte!) tænkte jeg med lige stor forundring: Neeej, det er stadig lyst!

Men jeg bliver alstå lige så speedet af det, som 20 new yorkiske yuppier, som hver har drukket 100 kopper kaffe og suppleret det med talløse striber kokain. Og det er helt ærligt lidt for meget af det gode.

Så her den anden dag greb jeg til handling. En sammenforldet flyttekasse foran vinduet var en forbedring, men der skal effektivere midler til, før man kan gøre det mørkt inde, når det er strålende solskin på den anden side af vinduet.

Løsningen, som næsten bringer totalt mørke og skøn vederkvægelse til min sjæl, var, at tage sorte plastposer og hæfte dem til vinduesrammen med knappenåle.

Kønt er det ikke. Men dejligt...