Et ikke-indlæg
Her skulle have stået et indlæg om, hvor højt solen står på himlen om aftenen. (For det gør den.) Og selvfølgelig også resten af dagen. Der skulle også have stået, at det jo i virkeligheden ikke er så underligt, eftersom der kun er 6 uger til Sct. Hans. (Det glemmer man bare, når bar jord stadig er et særsyn, hundeslæder et dagligt syn og der var snestorm i mandags.)
Indlægget skulle have været illustreret af et billede taget kl. 22, hvor man kunne se, hvor højt solen står over byen og havet, og hvor fuldstændig lyst, det stadig er på den tid af døgnet.
Men sådan ville mit kamera det ikke. Billedet ER taget kl. 22, og det VAR virkelig fuldstændig lyst. Der var ikke det mindste solnedgang, som billedet ellers påstår.
Men ud over den manglende korrespondence med de faktiske forhold, så blev det da et vældig pænt billede.

2 kommentarer:
nydeligt.. :-)
Næ, det er da ikk' så ringe :-)
Send en kommentar