I en blå verden

Regner og Cecilie på ski på kanten af bassinet omkring den store vandsø, i en blå, blå verden.

Og lidt længere fremme med fuld udsigt over fjeldene efter en kort kiksespisepause.

Det frøs 17 grader i søndags, så det der med at stå stille var ikke noget, der blev overdrevet. Men vi løb den længste af løjperne på 5 km og vi havde en fin tur. Det var skønt at være i gang, terrænet er kuperet med rigeligt udfordring til os, og på de lange jævne stræk var det ren meditation.

Billederne er lidt snyd, selvom der ikke er gjort noget ved dem. Så blåt er alting kl. 16 nu. Kl. 14.30-15, hvor vi løb, er det mere lyseblåt-perlemorsagtigt med et strejf af rosa. Men absolut ikke mindre guddommeligt smukt.