Det vildeste
Et billede af noget af det vildeste ved at være tilbage i Danmark....grøntsager! Nam!
Første gang jeg satte mine ben i frugt og grønt afdelingen i den lokale brugs, blev jeg helt paralyseret. Fik slet ikke købt noget, men sansede dog at tage dette billede med min mobil.
Skal selvfølgelig ikke overdrive det der med den uskyldige indianer, der bliver overvældet af civilisationens hidtil usete vidundere. Men det er altså lidt vildt, når man er vant til kamp til stregen om det sparsomme udbud af slatne gulerødder og jordslået hvidkål og til at peberfrugterne koster 16 kroner - stykket.
Næste gang gik det bedre, og jeg er slet, slet ikke færdig med at nyde dette overflødighedshorn af forskellige farver, smage og lugte.
Slet ikke.


